Emner: Psykiatri – Radiologi
Artikel fra Lægehelse nr. 7 - 2005

Neuropsykiatrisk enhed

Psykiatriske patienter i Århus tilbydes en detaljeret diagnostisk udredning på baggrund af årtiers intensiv hjerneforskning.

Af Raben Rosenberg, ledende overlæge, professor, dr.med. samt Poul Videbech, overlæge ved Neuropsykiatrisk Enhed, begge ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Århus

Neuropsykiatrisk Enhed (NPE) er en nyåbnet klinisk udredningsfunktion på Psykiatrisk Hospital i Århus, der tilbyder psykiatriske patienter detaljeret diagnostisk udredning på baggrund af de sidste årtiers intensive hjerneforskning. Denne forskning har givet vigtig ny viden om psykiske lidelsers patofysiologi, og teknologiske landvindinger som billeddannende metoder (fx PET- og MR-skanning) har åbnet helt nye muligheder for undersøgelse af hjernens struktur og funktion i daglig klinisk sammenhæng. Tiden er derfor kommet til at omsætte grundforskning til klinisk praksis.

Etableringen af den nye specialiserede kliniske udredningsfunktion er sket som led i den nye psykiatriplan i Århus amt fra 2001. Den faglige baggrund er detaljeret omtalt i rapporten: "Neuropsykiatrisk udrednings- og behandlingsfunktion i Århus Amt".

Der er opnået økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Psykiatripulje i perioden 2003-2006 til etablering af enheden, der i opstartsfasen organisatorisk er en del af Center for Psykiatrisk Grundforskning.

Den kliniske udfordring

Depressive tilstande er hyppigt forekommende og medfører betydelig lidelse for den enkelte, familien og for samfundet. Verdenssundhedsorganisationen har skønnet over de byrder, som hjernelidelser forårsager vedrørende tab af liv samt liv levet med handikap. Det konkluderes, at en tredjedel af alle sygdomsbyrder skyldes hjernesygdomme. Blandt hjernesygdomme tegner psykiske lidelser sig for 60% af byrderne, og depression udgør alene 20%. Det svarer til de samlede byrder betinget af apoplexi.

Trods store fremskridt inden for psykofarmakologisk og psykoterapeutisk behandling er forløbet ikke tilfredsstillende for mange mennesker med depression. Kun 60-70% opnår fuld remission. Der er betydelig risiko for tilbagefald, og hos en lille gruppe bliver forløbet kronisk.

Udforskning og behandling af affektive lidelser har derfor i mange år haft høj prioritet på Psykiatrisk Hospital i Århus - både inden for den kliniske og den grundvidenskabelige forskning. Det er forhåbningen, at tidlig og grundig diagnostisk udredning af depressive tilstande kan føre til mere effektiv behandling og forebyggelse. Den Neuropsykiatriske enhed er oprettet med dette formål for øje.

Diagnostisk udrednings-program i NPE

Diagnostik af affektive lidelser er primært baseret på grundig klinisk vurdering af anamnese og psykopatologi. Det vil i den NPE ske på standardiseret vis med brug af særlige neuropsykiatriske interviewredskaber og vurderingsskalaer. Neurologisk undersøgelse ved speciallæge indgår i den kliniske undersøgelse.

Der vil blive foretaget grundig neuropsykologisk udredning med fokus på kognitive funktioner. I en række undersøgelser har man fundet betydelig nedsættelse af kognitive funktioner som koncentration, hukommelse og sprog i den depressive fase. I nogle studier er der også påvist forandringer i neutral fase. Depression hos personer over 50 år er en risikofaktor for senere udvikling af demens. Det er derfor vigtigt at vurdere, om man tidligt kan påvise specifikke forandringer, der viser sig forud for demens.

Løbende vurdering af kognitive funktioner under og efter behandling er vigtigt for rådgivning om det rette tidspunkt for genoptagelse af arbejde og vurdering af prognosen på længere sigt. Patienterne bør ikke genoptage arbejdet på et tidspunkt, hvor de kognitive funktioner endnu ikke er normaliseret. De vil ikke kunne arbejde tilfredsstillende, hvilket fører til nederlag og dermed til hurtigt tilbagefald.

MR-skanning finder hjernelæsioner

Ved brug af PET- og MR-skanning er der blevet påvist en række forandringer hos personer med depression, og i undersøgelsesprogrammet indgår der derfor højopløselig MR-skanning. Ved denne teknik er der således påvist øget forekomst af læsioner i hvid substans, såkaldte White Matter Lesions (WML), der er følger til arteriosklerose i hjernekarrene eller embolier. Den kliniske betydning heraf afhænger af lokalisationen. WML i frontalregion og basalganglier korrelerer således til dårlig kognitiv funktion. Ved MR-skanning vil man desuden kunne påvise andre forandringer som atrofi af gråsubstans, tumorer, cyster m.v.

Vi er særligt interesserede i at vurdere volumen af hippocampus, idet der er påvist nedsat volumen i en række studier, hvilket kan være forklaring på, at nogle patienter har vedvarende affektive symptomer og kognitive deficits. En sandsynlig årsag er hyperkortisolæmi, som ses ved mange depressive tilstande, og som er udtryk for en forstyrrelse af hypothalamus-hypofyse-binyreaksen. Hos mange depressive patienter sker der ikke som hos normale suppression af denne akse, når man indgiver en kortisolanalog: Dexamethason. Der er således central forstyrrelse i organismens stress-regulering ved depression. Neuroendokrinologisk udredning vil derfor indgå som et vigtigt led i undersøgelsesprogrammet.

Årsagen til abnormiteter som WML vil nøje blive klarlagt gennem somatisk undersøgelse med udredningsprogram for hjerte- karsystemet og forskellige metaboliske forhold belyst ved kliniske biokemiske undersøgelser til screening af organsystemer.

Målgruppens første fase

Målgruppen er i første fase afgrænset til indlagte patienter med depressiv lidelse, hvor sygdommen debuterer efter 50-årsalderen. Det skyldes både vurdering af, hvilken patientgruppe der kan forventes at få størst udbytte af undersøgelsesprogrammet og praktiske ressourcemæssige forhold.

Udredningsprogrammet er betydningsfuldt af to grunde:

· Mere præcis diagnostik og udredning vil umiddelbart komme den enkelte patient til gavn, dels i relation til differentialdiagnostik, dels ved påvisning af abnorme fund, der kan behandles.

· En systematisk indsamling af ny viden om depressionssygdommen vil medføre, at man fremover mere sikkert kan udtale sig om sammenhængen mellem hjerneforandringer, neuropsykologi og prognosen for denne alvorlige og ofte dødelige sygdom

Stærkere fagligt miljø

Den Neuropsykiatriske Enhed vil herudover bidrage til at øge viden om neuropsykiatriske forskningsresultater og sikre hurtig implementering i daglig klinik gennem afholdelse af neuropsykiatriske konferencer og undervisning for læger, plejepersonale og psykologer på hospitalet. Forskning er en vigtig komponent i NPE, og vi planlægger også at foretage medicinsk teknologivurdering af enhedens arbejde. Herigennem håber vi at sikre, at det faglige niveau er højt i international sammenhæng, samt at grundforskning, klinisk forskning og løbende udvikling af den kliniske service er tæt forbundne. Ud over at tjene patienterne håber vi, at NPE kan styrke psykiatriens faglige image og dermed rekruttering af personale til faget.

Fremtiden

Betydningen af neuropsykiatrisk udredning er naturligvis ikke begrænset til den anførte målgruppe. Andre nærliggende målgrupper er personer med debuterende eller behandlingsresistent psykose samt udvalgte retspsykiatriske patienter. Men principielt set bør der ved alle alvorlige psykiatriske sygdomme ske grundig diagnostisk udredning. Det kan være helt afgørende for behandling og forebyggelse.

Se mere på: www.psykiatriskgrundforskning.dk