Emne: Almen praksis
Kræftpatienter går glip af erstatninger i millionklassen
Læger glemmer alt for tit at informere Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om kræfttilfælde, som kan være opstået på grund af påvirkninger i arbejdsmiljøet.
Nr. 11-2006
"- og så var der lige."
Almenmedicineren Sverre Barfod causerer over konsultationen med manden over 50 år, som har ondt i potensen: Om prioritering mellem tid, hensyn og forventninger.
Nr. 11-2006
Erektil dysfunktion - udredning og behandling
Erektil dysfunktion er hyppigt forekommende og bør betragtes som et symptom forårsaget af en hel række underliggende potentielt alvorlige tilstande.
Nr. 11-2006
Mænd mangler hjælp til psykiske lidelser
Mænd har svært ved at gå til lægen med uspecifikke klager. Men der kan ofte ligge angstlidelser bag kropslige klager og søvnbesvær.
Nr. 11-2006
Sikre svar på positive fund
Positive svar på undersøgelser af fx brystkræft er ikke altid ensbetydende med sygdom. Hvor troværdige er positive fund egentlig? Beregn det vha. Bayes' formel eller et fordelingsdiagram.
Nr. 9-2006
Patienter med ondt i sexlivet
Tør lægen fortælle sin infarktpatient, at han stadig kan have et aktivt sexliv, eller er barriererne fortsat for store? Bog sætter fokus på seksualiteten ved kronisk sygdom.
Nr. 7-2006
Prævention der ikke er til at glemme
P-pillen skal tages hver dag, men hver fjerde kvinde glemmer at tage den én dag om måneden. For de glemsomme kan man overveje sikre alternativer som fx spiraler og stave.
Nr. 7-2006
Allergi-information
Hjælp dine patienter til mere viden om forebyggelse af astma og allergi - både før og efter konsultationen hos dig.
Nr. 4-2006
Kræftpatienters børns behov
Nye anbefalinger til sundhedspersonalet om forebyggende psykologisk behandling af familier og børn, når en forælder bliver livstruende syg.
Nr. 4-2006
Øjets kontrastfølsomhed
For at kunne køre bil må man kunne skelne mellem kontraster, men en ordinær synstest undersøger ikke øjets kontrastfølsomhed. Det er ellers en enkel undersøgelse som er meget afslørende.
Nr. 4-2006
Undersøgelse af børns øjne
Helt små børn med dårligt syn kan få forbedret deres synsstyrke, hvis de behandles i løbet af de første leveår. Ellers risikerer de at få permanent synsnedsættelse.
Nr. 4-2006
Palet af sygdomme
Tusindvis af sygdomme er så sjældne, at kun få har viden om dem. Forskning og projekter på tværs af grænser skaber netværk af viden og udvikling af medicin.
Nr. 3-2006
Rygsmerter anno 2006
Behandling af lænderygsmerter udvikler sig med lynets hast i disse år. Det er tid til en statusrapport over mulighederne.
Nr. 2-2006
Drænbehandling af børn
Her-og-nu behandlingen hjælper, men der er ingen langtidseffekt på grund af spontan remision.
Nr. 12-2005
Globulus - klump i halsen
Årsagen til globulus er yderst sjældent en malign lidelse, men skyldes som regel reflux.
Nr. 12-2005
Undersøgelsesmetoder i øre, næse og hals
Optimal undersøgelse af øre-, næse- og halspatienten forudsætter brug af pandelampe, otoskop og metalspatel.
Nr. 12-2005
Demente i praksis
Samarbejde omkring forløbet af en demenssygdom er en nødvendighed. Overlæge fortæller om sit syn på konsultationer, behandling og rådgivning.
Nr. 9-2005
Almen praksis ved universiteterne
Tre nye klinikker knytter bånd mellem forskning og almen praksis.
Nr. 7-2005
Galdesten
Selvom man fjerner galdeblæren medfører det ingen ændring i fordøjelsesprocessen, og man kan efter operationen spise en normal varieret kost.
Nr. 6-2005
Kan en million danskere have farligt blodtryk?
En stor dansk befolkningsundersøgelse skal skabe klarhed om udbredelsen af den oversete folkesygdom, forhøjet blodtryk.
Nr. 5-2005
Medicinsk behandling af den døende patient
De fleste alvorligt syge og døende patienter ønsker en værdig død, og det er muligt at imødekomme deres ønske for langt de fleste patienter, også hvis de vil dø hjemme.
Nr. 4-2005
Malaria
Selvom man som dansker har opholdt sig nogle år i malaria-områder, er man ikke immun, og man risikerer at dø af tropisk malaria uden kemoprofylakse.
Nr. 3-2005
For mange ved for lidt om bivirkninger
Nr. 3-2005
Blødningsforstyrrelser hos gynækolog
De fleste tilfælde af blødningsforstyrrelser håndteres i praksis, men moderne diagnostik af patologiske forandringer foregår hos gynækolog.
Nr. 1-2005
Børnesygdomme hos voksne
Børnesygdomme hos voksne kan optræde i en lidt anden form, end de gør hos børn.
Nr. 1-2005
Blodtryksmåling til alle
Seks ud af ti, der er i behandling for forhøjet blodtryk, behandles ikke godt nok. Hjerteforeningen vil have flere til at kende deres blodtryk.
Nr. 11-2004
Blødningsforstyrrelser - gynækolog eller praksislæge
Blødningsforstyrrelser kan i nogle tilfælde behandles i praksis, mens en gynækolog vil være mere oplagt i andre tilfælde.
Nr. 11-2004
Kvindens overgangsalder - og hormonerne
Kvinder i årene omkring klimakteriet har behov for information og råd, fx. om det vil være en god idé med hormonterapi.
Nr. 11-2004
Patienter doserer selv
Nr. 10-2004
Hofteledsskred
Nyfødte undersøges kun for hofteledsskred ved fødslen og ikke længere ved udskrivelsen. Det lægger et større ansvar hos den praktiserende læge.
Nr. 9-2004
Ingen genoptræning til hjertepatienter
Tilfældigheder afgør, om hjertepatienter får den genoptræning, de har krav på, erkender formand for de Praktiserende Lægers Organisation.
Nr. 7-2004
Hormonbehandling og brystkræft
Dansk undersøgelse dokumenterer, at kvinder, der tager hormoner under og efter overgangsalderen, har en forøget risiko for brystkræft.
Nr. 7-2004
Demente i transit
Behandling og opfølgning af mange demente kunne foregå hos de praktiserende læger, mener geriater.
Nr. 7-2004
Polyfarmaci - lug ud i pillerne
Enhver uklar tilstand hos de ældre må, indtil alt andet er vist, vurderes som potientielt lægemiddelrelateret.
Nr. 7-2004
Medicin på patientens vilkår
Er der en konflikt mellem fremtidens patient og medicinalindustrien omkring et mere individualiseret medicinforbrug under mottoet "den rigtige pille i den rigtige mund"?
Nr. 6-2004
Halv dosis til danskerne
Danskere får mindre kolesterolsænkende medicin end vores europæiske naboer. Men det er ikke nødvendigvis et sundhedstegn.
Nr. 5-2004
Københavnere får recept på kost og motion
Praktiserende læger i København kan nu ordinere både motion og kost på recept til inaktive patienter med livsstilssygdomme.
Nr. 5-2004
Psoriasis kræver seriøsitet
De nye, effektive lokalbehandlinger mod psoriasis udnyttes for dårligt på grund af mangelfuld information og uregelmæssig brug.
Nr. 5-2004
Behandlingen af acne
Kosmetik og sæber er virkningsløse i behandlingen af acne. Der skal skrappere midler til at standse et udbrud af bumser.
Nr. 5-2004
Transaminasæmi
Et isoleret forhøjet levertal kan være en svær nød at knække. Og hvornår bør tallene få alarmklokkerne til at ringe?
Nr. 4-2004
Moden til motion og sund mad
Manualer og kataloger skal gøre det lettere at vejlede patienter om den rette dosis motion. Men det skal være lysten, der får 5000 københavnere til at trække i træningsdragten.
Nr. 3-2004
Hovedbrud over spændingshovedpine
Praktiserende læger møder mange typer hovedpiner hos patienter. Man skal skelne mellem de forskellige typer hovedpiner for at kunne tilbyde den rigtige behandling.
Nr. 2-2004
Moderne behandling af brandsår
Hver sjette dansker får et brandsår, der kræver behandling. Den praktiserende læge og den lokale skadestue kan klare langt de fleste tilfælde.
Nr. 12-2003
KOL koster to milliarder om året
Ved en konference om KOL blev de praktiserende læger opfordret til at medvirke ved Spirometerundersøgelsen af patienternes lungekapacitet.
Nr. 11-2003
Diabetes patienter under lup i praksis
Hos Peter Schultz-Larsen følger sygeplejersken i hans praksis op på behandlingen af patienter med type 2 diabetes.
Nr. 11-2003
Opsporing og diagnose af type 2 diabetes
Formanden for Diabetesforeningen gennemgår metoder, som praktiserende læger kan bruge til opsporing af type 2 diabetes.
Nr. 11-2003
Træningen øger medicinens effekt
Sundhedsstyrelsens nye store håndbog til læger og andre fagfolk rummer godt nyt til alle med slidgigt, leddegigt, rygsmerter og fibromyalgi.
Nr. 9-2003
Subakromiale smertesyndromer
Ondt i skulderen er ofte 8årsag til, at folk går til lægen. ICAen dansk undersøgelse havde 6% af de voksne deltagere haft daglige skuldersmerter gennem det forløbne år.
Nr. 9-2003
Styr på fremtidens leddegigtbehandling
For at undgå kroniske ledskader bør almen medicinere have større opmærksomhed på ?ledhævelser, fastslår ny rapport.
Nr. 7-2003
Depressive og angste iblandt os
Depressioner og angst kan spottes i opløbet, hvis lægen er opmærksom. Og måske bør den praktiserende læge også rette blikket mod sig selv.
Nr. 7-2003
Løbesko og løbeskader
Gode råd til lægen, som vil vejlede sin patient i overbelastningsskader opstået under løb.
Nr. 5-2003
Atrieflimren - en hyppig arytmi i almen praksis
Atrieflimren er som regel en godartet rytmeforstyrrelse. På grund af risikoen for emboli bør der for alle patienter tages stilling til blodfortyndende behandling. Men opretholdelse af sinusrytme er ikke dokumenteret at forebygge tromboemboli, hjerte-svigt eller død.
Nr. 3-2003
Test screener for hjertesvigt
Hjertesvigt er en sygdom, der bliver både over- og under-behandlet. En sikker diagnose stilles ved hjælp af fx ekkokardiografi. Det giver pres på specialafdelingerne. Men en ny test kan hjælpe den praktiserende læge til at screene hjertesvigtpatienterne før viderehenvisning.
Nr. 3-2003
Den svære samtale
Det er ikke let at fortælle et andet menneske, at det lider af en uhelbredelig sygdom. Speciallæge i almen medicin, Edlef Bucka Lassen har skrevet en bog om, hvordan man takler den svære samtale.
Nr. 2-2003
Når lægen tager hånd om de efterladte
Hver dag begår 2-3 personer selvmord. De efterladte har ofte svært ved at få hjælp til at håndtere krisen. Men for Annemarie Knigge blev den praktiserende læge hendes bedste hjælper.
Nr. 2-2003
Astma hos småbørn - kan det være så svært?
Når småbørn har astma, er det vigtigt at stille diagnosen. Tidlig behandling har betydning for barnets trivsel og for at undgå tab af lungefunktion.
Nr. 2-2003
Afhængighed af Benzodiazepiner
En af de i hverdagen mest belastende patientgrupper er stofafhængige, som søger læge for at få forklaring på en skov af symptomer. Afgiftning af denne gruppe er problematisk, men er i det lange løb en lettelse både for patient og læge.
Nr. 12-2002
Kvalme hos alvorligt syge og døende
Overordnet er der tre årsager til kvalme hos alvorligt syge eller døende. Her gives en oversigt over årsager og de mest effektive behandlinger.
Nr. 12-2002
Praktiserende læger hjælper storforbrugere af alkohol
Mange læger synes det er svært at udspørge patienterne om deres forbrug af alkohol. Men konsultationen bliver mindre frustrerende, når man først har vænnet sig til at tage emnet op.
Nr. 9-2002
Dansk Selskab for Palliativ Medicin
Det er for tiden kun muligt at uddanne sig indenfor palliativ medicin ved at rejse til udlandet. Men i Dansk Selskab for Palliativ Medicin arbejder man på at få den teoretiske del af uddannelsen op at stå i Danmark.
Nr. 6-2002
De lindrende læger
Den palliative medicin koncentrerer sig om at lindre, når der ikke længere er håb om helbredelse. I Danmark er der blot fem speciallæger uddannet i palliativ medicin.
Nr. 6-2002
Brand i praksis
Efter en påsat brand stod lægerne i Helsinge med et nedbrændt hus og en sikkerhedskopi af journaler, som var ubrugelig. Alligevel var de i gang igen fire dage senere.
Nr. 5-2002
Råd før rejsen
Når patienter skal på udlandsrejser skal den praktiserende læge ofte tage stilling til vacciner og anden profylakse under rejsen.
Nr. 5-2002
Etniske minoriteter kræver tid, tolk og tillid
Når den praktiserende læge møder en flygtning eller indvandrer i konsultationen, kan det være en hel detektivopgave at finde ud af, hvad patienten fejler.
Nr. 4-2002
Spiseforstyrrede til lægen
Tidligere bulimiker opfordrer læger til mere tid og større lydhørhed, når spiseforstyrrede spørger om hjælp.
Nr. 4-2002
Mere om inkontinens
Klarhed over budskab
Nr. 2-2002
Fælles front mod lusene
Nr. 2-2002
Patienter konsulterer lægen via Internettet
Med et kodeord i lommen har 4000 patienter i København nu mulighed for at kommunikere med deres praktiserende læge via e-mail.
Nr. 2-2002
Følsomme luftveje og dårlig form
Resultaterne fra undersøgelsen af skolebørn i Odense.
Nr. 1-2002
