Emne: Medicinske hjerte- karsygdomme

Carotisstenose
Carotisstenose udgør en fjerdedel af apopleksitilfælde i Danmark. Risikofaktorerne er bl.a. tobaksrygning, kost, diabetes, hypertension og hyperlipidæmi.
Nr. 3-2006

Apopleksi
Hypertension er stadig den faktor, som øger risikoen mest for at få apopleksi, men atrieflimren og atrieflagren er også vigtige risikofaktorer.
Nr. 9-2005

Kan en million danskere have farligt blodtryk?
En stor dansk befolkningsundersøgelse skal skabe klarhed om udbredelsen af den oversete folkesygdom, forhøjet blodtryk.
Nr. 5-2005

Biventrikulær pacing
Behandlingen med bi-ventrikulær pacemaker virker livsforlængende og forbedrer også livskvaliteten for patienter med hjertesvigt.
Nr. 5-2005

Perifer atherosklerose - forebyggelse og medicinsk behandling
Den asymptomatiske og claudicatio patient kan oftest behandles i almen praksis, men patienter med iskæmiske hvilesmerter og sår eller gangræn skal henvises til karkirurgisk afdeling med det samme.
Nr. 5-2005

Ballonudvidelser
Brugen af coatede stents ved ballonudvidelse i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom reducerer hyppigheden af re-stenose til under 10%.
Nr. 5-2005

Det dysmetaboliske syndrom
Fedme og DMS er en farlig cocktail, og ændrede levevaner er nødvendig. Medicin og kirurgi kan også have en gunstig indflydelse, viser svenske resultater.
Nr. 12-2004

Blodtryksmåling til alle
Seks ud af ti, der er i behandling for forhøjet blodtryk, behandles ikke godt nok. Hjerteforeningen vil have flere til at kende deres blodtryk.
Nr. 11-2004

Danskerne vil lære førstehjælp
I Danmark er det kun hver femte, der får basal genoplivning i de første minutter efter et hjertestop, og det koster liv.
Nr. 9-2004

Ingen genoptræning til hjertepatienter
Tilfældigheder afgør, om hjertepatienter får den genoptræning, de har krav på, erkender formand for de Praktiserende Lægers Organisation.
Nr. 7-2004

Statin-behandling ved forebyggelse af hjerte-karsygdom
Statin-behandling er en velintegreret del af de dokumenterede tiltag, der i dag kan tilbydes for at forebygge iskæmisk hjerte-karsygdom.
Nr. 6-2004

HDL-baseret behandling af akut koronar syndrom
Ny forskning viser at HDL-behandling kan få åreforkalkning til at tilbagedannes på kort tid.
Nr. 6-2004

Hjerte-karsygdomme socioøkonomisk set
Sammenhængen mellem social status og sygelighed ændrer sig gennem årene. Erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold bør være i fokus.
Nr. 6-2004

Halv dosis til danskerne
Danskere får mindre kolesterolsænkende medicin end vores europæiske naboer. Men det er ikke nødvendigvis et sundhedstegn.
Nr. 5-2004

Homocystein - kan B-vitaminer forebygge blodpropper og demens?
De kommende år vil resultater fra store kliniske afprøvninger afgøre, om sænkning af blodets homocystein kan forebygge bl.a. hjerte-karsygdomme.
Nr. 1-2004

Atrieflimren - en hyppig arytmi i almen praksis
Atrieflimren er som regel en godartet rytmeforstyrrelse. På grund af risikoen for emboli bør der for alle patienter tages stilling til blodfortyndende behandling. Men opretholdelse af sinusrytme er ikke dokumenteret at forebygge tromboemboli, hjerte-svigt eller død.
Nr. 3-2003

Depression og hypertension, hvordan hænger det sammen?
Ny viden tyder på, at hypertension og andre kardiovaskulære sygdomme i visse tilfælde kan medføre depressioner. Det åbner helt nye muligheder for forebyggelsen af denne sygdom.
Nr. 3-2003

Diagnosen stilles i ambulancen
Præhospital diagnose af akutte hjertepatienter mindsker tiden fra symptomdebut til start på behandling. I Silkeborg og Randers kan ambulancerne sende et EKG til hjerteafdelingen i Skejby, der stiller en hurtig diagnose.
Nr. 3-2003

Test screener for hjertesvigt
Hjertesvigt er en sygdom, der bliver både over- og under-behandlet. En sikker diagnose stilles ved hjælp af fx ekkokardiografi. Det giver pres på specialafdelingerne. Men en ny test kan hjælpe den praktiserende læge til at screene hjertesvigtpatienterne før viderehenvisning.
Nr. 3-2003

Endocarditis infectiosa
Infektiøs endocarditis er en infektionssygdom, hvor der gror mikroorganismer på hjerteklapperne. Diagnosen kan være svær at stille. Nye diagnostiske metoder er på vej, men det vigtigste er stadig en opmærksom kliniker.
Nr. 3-2003

Når lægen dropper egne råd
Forebyggende samtaler mod hjertesygdom er præget af lægens egen livsstil. - Jeg kan nemmere være på bølgelængde med mine rygende patienter, siger en nikotin-afhængig praktiserende læge.
Nr. 6-2002