Emne: Psykiatri

Mænd mangler hjælp til psykiske lidelser
Mænd har svært ved at gå til lægen med uspecifikke klager. Men der kan ofte ligge angstlidelser bag kropslige klager og søvnbesvær.
Nr. 11-2006

Demens - udredning og behandling hos ældre
Med en god portion systematik i udredningen af potentielle demenspatienter er opgaven mere håndgribelig, end man umiddelbart skulle tro.
Nr. 10-2006

Demens - psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser
Medikamentel behandling er kun undtagelsesvis førstebehandling ved psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos demente.
Nr. 10-2006

Søvnforstyrrelser hos ældre
Ud over de søvnforstyrrende lidelser som fx Restless Legs kan dårlige aften- og nattevaner have en afgørende indflydelse på ældres nattesøvn.
Nr. 10-2006

Delirøse ældre
Delirøse tilstande er hyppige hos ældre på somatiske afdelinger. Man skal være varsom med smertebehandlingen af de svageste af dem. Her er valget af medicin afgørende.
Nr. 10-2006

Depression hos ældre
Behandling med antidepressiv medicin kan betyde en større forbedring af livskvaliteten hos en dement patient end en vellykket behandling med antidemens-medicin.
Nr. 10-2006

Depressioner hos unge
Unge med en depression har ofte svært ved at sætte ord på deres sindstilstand. Diagnosen skal stilles ved at kredse om symptomerne.
Nr. 7-2006

Medikamentel antidepressiv behandling
Depression er en sygdom, som i langt de fleste tilfælde kan behandles effektivt, så patienten bliver helt rask og arbejdsduelig igen. Og det er der god samfundsfornuft i.
Nr. 1-2006

Demente i praksis
Samarbejde omkring forløbet af en demenssygdom er en nødvendighed. Overlæge fortæller om sit syn på konsultationer, behandling og rådgivning.
Nr. 9-2005

Neuropsykiatrisk enhed
Psykiatriske patienter i Århus tilbydes en detaljeret diagnostisk udredning på baggrund af årtiers intensiv hjerneforskning.
Nr. 7-2005

Mange kræftpatienter begår selvmord
En undersøgelse lavet af forskere fra Kræftens Bekæmpelse viser, at en kræftdiagnose øger risikoen for, at et menneske begår selvmord.
Nr. 5-2005

Medicinsk behandling af den døende patient
De fleste alvorligt syge og døende patienter ønsker en værdig død, og det er muligt at imødekomme deres ønske for langt de fleste patienter, også hvis de vil dø hjemme.
Nr. 4-2005

SSRI-præparater og graviditet
Ubehandlet depression kan have en skadelig effekt for både den gravide og for fosteret, og en ny type antidepressiva bliver i stigende grad foretrukket.
Nr. 3-2005

Benzodiazepiner
Selvom anvendelsen er benzodiazepiner bør være kortvarig, har mange patienter svært ved at lægge den sidste tablet på hylden. Her følger nogle retningslinier.
Nr. 2-2005

Misbrug af rusmidler set fra en social synsvinkel
En god indsats overfor misbrugere kræver indsigt i den sociale sammenhæng, misbruget foregår i.
Nr. 2-2005

Dokumentarfilm om kræft og seksualitet
Nr. 1-2005

Bipolar lidelse og behandling
Behandling af bipolar lidelse tager udgangspunkt i en rating af de maniske og depressive perioders længde og sværhedsgrad.
Nr. 12-2004

Kræftpatienter mere udsatte for svære depressioner
Kræftpatienter har en større risiko for at blive indlagt for svære depressioner i op til 10 år efter afsluttet kræftbehandling.
Nr. 11-2004

Demente i transit
Behandling og opfølgning af mange demente kunne foregå hos de praktiserende læger, mener geriater.
Nr. 7-2004

Kræft og seksualitet
Ny dansk undersøgelse dokumenterer, at kvinder, der er opereret for livmoderhalskræft, efterfølgende får seksuelle problemer.
Nr. 2-2004

Depression giver ikke kræft
Depression, særlige personlighedstræk eller voldsomme stress faktorer såsom at miste et barn kan ikke i sig selv fremkalde sygdom - heller ikke kræft.
Nr. 1-2004

Depression efter en fødsel
To ud af tre kvinder med en fødselsdepression bliver aldrig behandlet. Det kan risikere at hæmme børnenes følelsesmæssige og motoriske udvikling.
Nr. 11-2003

Godt nyt til tidligere børnekræftpatienter
Hård medicinsk behandling og traumatiske oplevelser giver ikke tidligere børnekræftpatienter øget risiko for at blive indlagt med psykiske sygdomme senere i livet. Det viser forskning fra Kræftens Bekæmpelse.
Nr. 10-2003

Hypokondere overvinder deres frygt
Hypokondere misfortolker informationer om sygdomme og signaler fra deres krop. Men kognitiv adfærds terapi har en god effekt, tyder undersøgelser på, som foregår på Bispebjerg Hospital.
Nr. 9-2003

At komme sig - revurdering af psykisk syges bedring
Recovery er et varmt emne for tiden. I takt med at det bliver mere anerkendt, vokser forventningerne og konsekvenserne for alle med kontakt til mennesker med sindslidelser.
Nr. 9-2003

Depressive og angste iblandt os
Depressioner og angst kan spottes i opløbet, hvis lægen er opmærksom. Og måske bør den praktiserende læge også rette blikket mod sig selv.
Nr. 7-2003

Forældres psykiatriske lidelser truer børn
Mellem 30-50 % af psykisk syge patienter er også forældre. Psykiske lidelser påvirker deres evne til at være forældre, og børnene har derfor en risiko for omsorgssvigt i opvæksten.
Nr. 7-2003

Kognitive forstyrrelser ved depression
Kognitive forstyrrelser kan invalidere deprimerede patienters hverdag og kan være indikator for en potentiel negativ sygdomsprogression.
Nr. 7-2003

Angst og angsttilstande
Behandlingen mod angst er blevet mere specifik og effektiv end tidligere. Og den knivskarpe adskillelse mellem psykoterapi og medicin er blødt op.
Nr. 7-2003

Depression og hypertension, hvordan hænger det sammen?
Ny viden tyder på, at hypertension og andre kardiovaskulære sygdomme i visse tilfælde kan medføre depressioner. Det åbner helt nye muligheder for forebyggelsen af denne sygdom.
Nr. 3-2003

Når lægen tager hånd om de efterladte
Hver dag begår 2-3 personer selvmord. De efterladte har ofte svært ved at få hjælp til at håndtere krisen. Men for Annemarie Knigge blev den praktiserende læge hendes bedste hjælper.
Nr. 2-2003

Rp. motion mod depression
Motionsbehandlingen af depression har været længe undervejs. Den første doktor-afhandling om emnet så dagens lys i Norge i 1989, og samtidig begyndte patienterne på Skt. Hans Hospital at løbetræne. Nu sætter Forum for Motion, PLO og DSAM også fokus på motion som anti-depressiv behandling.
Nr. 1-2003

Afhængighed af Benzodiazepiner
En af de i hverdagen mest belastende patientgrupper er stofafhængige, som søger læge for at få forklaring på en skov af symptomer. Afgiftning af denne gruppe er problematisk, men er i det lange løb en lettelse både for patient og læge.
Nr. 12-2002

Depression øger ikke risiko for kræft
Mange tror, at hvis en person har været alvorligt deprimeret og senere udvikler kræft, så er der en sammenhæng. Men en undersøgelse slår fast, at depression ikke øger risikoen for at få kræft.
Nr. 9-2002

H:S Alkohol-enheder - en succeshistorie
Alkoholbehandlingen i H:S er lagt ud i fem selvstændige enheder. Her betragter man alkoholisme som en kronisk medicinsk sygdom med recidiver.
Nr. 9-2002

Alkohol og neurobiologi
Alkohol griber ind i en lang række af hjernens transmittersystemer. Den neuro-biologiske viden giver mulighed for, at nye medikamenter kan anvendes ved behandling af alkoholmisbrug.
Nr. 9-2002

Spiseforstyrrede til lægen
Tidligere bulimiker opfordrer læger til mere tid og større lydhørhed, når spiseforstyrrede spørger om hjælp.
Nr. 4-2002

Anoreksi - de unge pigers hemmelighed
Praktiserende læger kan med succes behandle lettere tilfælde af anoreksi.
Nr. 4-2002

Vejen ud af en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse er kroppens meddelelse om, at der er noget galt. Den unge mangler sin indre autoritet og har ikke turdet selv-stændiggøre sig.
Nr. 4-2002

Psykoterapi ved ikke-psykotiske lidelser
De mest almindelige psykiske lidelser er de ikke-psykotiske. Udviklingen af nye psykoterapeutiske metoder forbedrer resultatet af behandling.
Nr. 3-2002

Jagten på psyko-generne
Der forskes i at finde gener, der øger risikoen for psykiske sygdomme. Derefter kan risikofaktorer i miljøet identificeres.
Nr. 3-2002

Neuropsykiatri - fremtidens psykiatri
Neuropsykiatrisk forskning har betydet, at holdningen til psykiske sygdomme har ændret sig.
Nr. 3-2002