Emne: Pædiatri
Udviklingen inden for genetisk diagnostik
Indikationer for kromosom- og dna analyser.
Nr. 6-2006
Når børn får gigt
Cirka 1.000 piger og drenge i Danmark lider af børnegigt. Det kan minde om kronisk leddegigt, men der er tale om en selvstændig sygdom.
Nr. 5-2006
Fra debut til diagnose
Alt for mange børn får stillet diagnosen børneleddegigt for sent. Mere viden og bedre uddannelse af læger er vejen til hurtigere diagnose.
Nr. 5-2006
Undersøgelse af børns øjne
Helt små børn med dårligt syn kan få forbedret deres synsstyrke, hvis de behandles i løbet af de første leveår. Ellers risikerer de at få permanent synsnedsættelse.
Nr. 4-2006
Tværfaglighed er nødvendig overfor sjældne sygdomme
Behandlingen af sjældne sygdomme og handicap kræver ofte, at mange specialer bliver involveret. Det stiller store krav til koordineringen.
Nr. 3-2006
Neonatal screening for stofskiftesygdomme
Udvidet biokemisk screening af nyfødte fører til mere effektiv forebyggelse og behandling af sjældne medfødte stofskiftesygdomme.
Nr. 3-2006
Mave-tarmsygdomme hos spædbørn
Spektret af mavetarmsygdomme, der lurer på vores yngste, undergår hele tiden ændringer. Gamle travere er på vej ud, og nye er på vej ind.
Nr. 1-2006
Screening af nyfødte
Flere screeninger er kommet til, så man nu også tester de nyfødte for, om de blandt andet er født blinde, døve eller har nedsat hørelse.
Nr. 1-2006
Længerevarende lungesygdom hos præmature
Børn født før 28. uge af graviditeten har efterhånden gode chancer for at overleve. Men blandt de overlevende er der relativ høj risiko for at få længerevarende lungesygdom.
Nr. 1-2006
Hjerneskader hos nyfødte
Iltmangel og infektioner ved fødslen er de hyppigste årsager til hjerneskader hos børn. De kliniske metoder til at vurdere graden af hjerneskaden er bedst.
Nr. 1-2006
Drænbehandling af børn
Her-og-nu behandlingen hjælper, men der er ingen langtidseffekt på grund af spontan remision.
Nr. 12-2005
Hydrocefalus
Når vand i hovedet medfører en trykforøgelse, er risikoen for varig cerebral skade øget, hvis behandlingen bliver forsinket.
Nr. 9-2005
Akut lymfoblastær leukæmi hos børn
Overlevelsen for akut lymfoblastær leukæmi er i løbet af 40 år forbedret fra under 10 % til over 80 %.
Nr. 7-2005
Forebyggelse af allergi
Risikoen for udvikling af komælksallergi og atopisk eksem hos spædbørn reduceres signifikant ved en enkel diæt i barnets første fire måneder.
Nr. 4-2005
SSRI-præparater og graviditet
Ubehandlet depression kan have en skadelig effekt for både den gravide og for fosteret, og en ny type antidepressiva bliver i stigende grad foretrukket.
Nr. 3-2005
Human metapneumovirus
Et nyopdaget virus, human metapneumovirus, kan påvises hos 5-10% af børn, der indlægges på grund af luftvejsinfektion.
Nr. 3-2005
Børnesår forårsaget af toksindannende Staphylococcus aureus
Solens magt og den højere luftfugtighed giver børnesår gunstige betingelser om sommeren. Og det er børn og spædbørn, der er de mest udsatte.
Nr. 3-2005
Børnesygdomme hos voksne
Børnesygdomme hos voksne kan optræde i en lidt anden form, end de gør hos børn.
Nr. 1-2005
Kræftbehandling skader ikke næste generation
Behandling med stråler og kemoterapi i barndommen har ingen betydning for, om man får sunde og raske børn som voksen.
Nr. 9-2004
Hoftelidelser hos større børn
Artiklen gennemgår de hyppigste hoftelidelser hos lidt større børn fra cirka treårs alderen og op til puberteten.
Nr. 9-2004
Hofteledsskred
Nyfødte undersøges kun for hofteledsskred ved fødslen og ikke længere ved udskrivelsen. Det lægger et større ansvar hos den praktiserende læge.
Nr. 9-2004
Klumpfødder
En velbehandlet klumpfod vil give barnet mulighed for at røre sig stort set uden begrænsninger.
Nr. 9-2004
Cerebral parese
Centre med tværfaglige hold følger børn med cerebral parese, indtil de er 15 år. Voksne med hjerneskaderne er derimod overladt til sig selv på trods af et stort behandlingsbehov.
Nr. 9-2004
Knoglebrud hos børn
Børns og voksnes knogler opfører sig forskelligt, og en række brud bekræfter, at børn ikke bare er små voksne.
Nr. 9-2004
Atopisk eksem hos hvert femte barn
Atopisk eksem ses hyppigst i vestlige lande blandt de bedre stillede familier.
Nr. 7-2004
Komplekse herpes simplex
Inficerede med herpes simplex er ofte ikke klar over, at de er smittebærere. ?HSV fremkommer på så mange måder, at det kan være svært at gennemskue.
Nr. 5-2004
Børn og husstøvmider
En reduktion i mideekspositionen har en positiv effekt på symptomer og medicinbehov hos patienter med husstøvmideallergi.
Nr. 3-2004
Børn vokser sig fra mælkeallergi
Næsten alle børn med mælkeallergi i første leveår kan efter tre-års alderen tåle mælk og mælkeprodukter i normalt omfang.
Nr. 3-2004
Få børn med migræne kommer til læge
Migræne hos børn bliver ofte underdiagnosticeret. Artiklen gennemgår værktøjer til diagnosticering og oplyser om forskellige behandlingsformer.
Nr. 2-2004
Cøliaki - et liv uden gluten
Der skal flere vævsprøver til for at afgøre, om børn lider af cøliaki.
Nr. 12-2003
Depression efter en fødsel
To ud af tre kvinder med en fødselsdepression bliver aldrig behandlet. Det kan risikere at hæmme børnenes følelsesmæssige og motoriske udvikling.
Nr. 11-2003
Flere børn overlever kræft
Nr. 10-2003
Epilepsi hos børn
Børn lider af mange forskellige former for epilepsi. Det kan være en diagnostisk udfordring.
Nr. 10-2003
Forældres psykiatriske lidelser truer børn
Mellem 30-50 % af psykisk syge patienter er også forældre. Psykiske lidelser påvirker deres evne til at være forældre, og børnene har derfor en risiko for omsorgssvigt i opvæksten.
Nr. 7-2003
Nationalforeningens Pris til astmaforsker
Professor Søren Pedersen tildeles Nationalforeningens pris for sin kliniske forskning i astma hos børn.
Nr. 4-2003
Astma hos småbørn - kan det være så svært?
Når småbørn har astma, er det vigtigt at stille diagnosen. Tidlig behandling har betydning for barnets trivsel og for at undgå tab af lungefunktion.
Nr. 2-2003
Børn kan også få gigt
Når børn får gigt, er klinikken anderledes end hos voksne. Tidlig diagnostik er vigtig.
Nr. 10-2002
Mangler viden om jordbærmærker
Professor Peter Bjerring er tilknyttet hudklinikken på Marselisborg Hospital, og han savner mere oplysning om de mærker på huden, som nogle nyfødte børn får.
Nr. 3-2002
Jordbærmærker
Fem dage gammel udvikler datteren røde mærker i ansigtet. Moderen får at vide, ?at de vil forsvinde af sig selv. Babyen er senere nødt til at blive behandlet for ?jordbærmærker med prednisolon.
Nr. 3-2002
Børnekræft og radon
Er der børn i Danmark, der får kræft af radon-bestråling? Kræftens Bekæmpelse har netop indledt et forskningsprojekt, der skal undersøge, om der er en sammenhæng mellem den radioaktive luftart radon og børnekræft.
Nr. 2-2002
Leveregler for børn med blødersygdomme
Mange forældre indfører urimelige restriktioner overfor børn, som er blødere, og det er ofte unødvendigt.
Nr. 2-2002
Følsomme luftveje og dårlig form
Resultaterne fra undersøgelsen af skolebørn i Odense.
Nr. 1-2002
