Emne: Gynækologi
Prævention der ikke er til at glemme
P-pillen skal tages hver dag, men hver fjerde kvinde glemmer at tage den én dag om måneden. For de glemsomme kan man overveje sikre alternativer som fx spiraler og stave.
Nr. 7-2006
Klamydia - på den nemme måde
Selvom det er blevet mindre ubehageligt at blive undersøgt for klamydia, er der stadig for få, som bliver undersøgt. Og urintesten til mænd bliver i de færreste tilfælde brugt.
Nr. 7-2006
Screenig for livmoderhalskræft
Den manglende deltagelse i screeninger for livmoderhalskræft skyldes ofte barrierer, som man kan gøre noget ved. Kvinder ønsker ofte mere viden om sygdommen og selve undersøgelsen.
Nr. 6-2006
Prænatal diagnostik
Antallet af invasive prænatale undersøgelser falder, men både gravide med en høj risiko og gravide med en lav risiko for at bære et foster med en sygdom får en bedre risikovurdering.
Nr. 3-2006
For få deltager i screening
Hver fjerde kvinde, der tilbydes screening for livmoderhalskræft, benytter sig ikke af tilbuddet. Det kan skyldes alt fra frygten for en kræftdiagnose til manglende viden.
Nr. 1-2006
Vaccine mod livmoderhalskræft
Nr. 1-2006
Længerevarende lungesygdom hos præmature
Børn født før 28. uge af graviditeten har efterhånden gode chancer for at overleve. Men blandt de overlevende er der relativ høj risiko for at få længerevarende lungesygdom.
Nr. 1-2006
Hjerneskader hos nyfødte
Iltmangel og infektioner ved fødslen er de hyppigste årsager til hjerneskader hos børn. De kliniske metoder til at vurdere graden af hjerneskaden er bedst.
Nr. 1-2006
Operationer for æggestokkræft granskes
Alt for mange danske kvinder dør af kræft i æggestokkene. Meget tyder på, at det er fordi, de ikke bliver opereret af specialister.
Nr. 11-2005
Hypotyreose
Kvinder med hypotyreose skal have stabiliseret deres stofskifte, inden de overvejer at blive gravide, idet børnene risikerer at blive retarderede, hvis moderen har svært myxødem.
Nr. 10-2005
Mandlig infertilitet
Mandlig infertilitet udgør godt en tredjedel af årsagerne til ufrivillig barnløshed. I de fleste tilfælde er årsagen uforklarlig.
Nr. 5-2005
Åreknuder på benene
Hver femte dansker har åreknuder på benene. Behandlingen er forbedret de seneste år med en nedsat recidivfrekvens efter operation.
Nr. 5-2005
Intrauterin livsstil
Gravide kvinder ved overraskende lidt om risici forbundet med af kaffe, alkohol og rygning, mens de er gravide.
Nr. 4-2005
SSRI-præparater og graviditet
Ubehandlet depression kan have en skadelig effekt for både den gravide og for fosteret, og en ny type antidepressiva bliver i stigende grad foretrukket.
Nr. 3-2005
20.000 kvinder spørges om livsstil og livmoderhalskræft
Nr. 2-2005
Hormoner øger risikoen for kræft i æggestokkene
Nr. 2-2005
Endometriose
Endometriose er en af de hyppigste årsager til underlivssmerter og fertilitetsproblemer, men diagnosen er svær at stille, og derfor er endometriose ofte en overset lidelse.
Nr. 2-2005
Blødningsforstyrrelser hos gynækolog
De fleste tilfælde af blødningsforstyrrelser håndteres i praksis, men moderne diagnostik af patologiske forandringer foregår hos gynækolog.
Nr. 1-2005
Infertilitet på grund af få eller manglende ægløsninger
Fedme er en af årsagerne til infertilitet ved få eller manglende ægløsninger. Diæt og motion kan være vejen til ?en graviditet.
Nr. 12-2004
Blødningsforstyrrelser - gynækolog eller praksislæge
Blødningsforstyrrelser kan i nogle tilfælde behandles i praksis, mens en gynækolog vil være mere oplagt i andre tilfælde.
Nr. 11-2004
Prolaps og inkontinens
Patienter med POP kan have problemer med inkontinens både i urin og fæcal form.
Nr. 11-2004
Kvindens overgangsalder - og hormonerne
Kvinder i årene omkring klimakteriet har behov for information og råd, fx. om det vil være en god idé med hormonterapi.
Nr. 11-2004
Papillomavirus og livmoderhalskræft
Papillomavirus er den vigtigste årsag til udviklingen af cervixcancer, men andre betingelser skal også være opfyldt for at en neoplastisk udvikling initieres.
Nr. 11-2004
Turbo på kirurgiske ingreb
Rigshospitalet har gode erfaringer med accelererede forløb efter en gynækologisk operation.
Nr. 11-2004
Forebyggelse af livmoderhalskræft
Trods screeningsprogrammer og oplysning er der stadig en del kvinder, der får livmoderhalskræft. Det gælder også kvinder, der har fået foretaget en smear undersøgelse.
Nr. 10-2004
Kræftbehandling skader ikke næste generation
Behandling med stråler og kemoterapi i barndommen har ingen betydning for, om man får sunde og raske børn som voksen.
Nr. 9-2004
Hormonbehandling og brystkræft
Dansk undersøgelse dokumenterer, at kvinder, der tager hormoner under og efter overgangsalderen, har en forøget risiko for brystkræft.
Nr. 7-2004
CT-skanning
CT-skanninger er hurtigere, billigere og bedre til udvalgte former for diagnostik fx hjerneblødninger, nyresten og til kræftmonitering.
Nr. 6-2004
Komplekse herpes simplex
Inficerede med herpes simplex er ofte ikke klar over, at de er smittebærere. ?HSV fremkommer på så mange måder, at det kan være svært at gennemskue.
Nr. 5-2004
Lovende vaccine
Nr. 4-2004
Kronisk hepatitis B og C
Skal alle gravide undersøges for hepatitis B? Få svaret og flere opdateringer om de to leversygdomme her i artiklen.
Nr. 4-2004
Kræft og seksualitet
Ny dansk undersøgelse dokumenterer, at kvinder, der er opereret for livmoderhalskræft, efterfølgende får seksuelle problemer.
Nr. 2-2004
Depression efter en fødsel
To ud af tre kvinder med en fødselsdepression bliver aldrig behandlet. Det kan risikere at hæmme børnenes følelsesmæssige og motoriske udvikling.
Nr. 11-2003
Et vågent øje med kvinder med epilepsi
Kvinder i den føde dygtige alder udgør en risikogruppe, fordi graviditeter og medicin mod epilepsi er en vanskelig cocktail. ?De gravide bør tilbydes hyppige kontroller.
Nr. 10-2003
Uterus fibrom embolisering
Som et alternativ til hysterektomi ved uterusfibromer er en ny metode taget i brug. Fibromets blodforsyning stoppes ved hjælp af mikropartikler, hvorefter fibromet skrumper.
Nr. 11-2002
Livmoderhalskræft og rygning
Alle danske kvinder mellem 20 og 60 år tilbydes screening for livmoderhalskræft. I fem procent af prøverne opdages der celleforandringer i livmoder-halsen - forandringer, der kan være første tegn på en senere invasiv livmoderhalskræft. Rygning øger risikoen for disse celleforandringer.
Nr. 10-2002
Amning nedsætter risiko for brystkræft
Flere og flere kvinder vælger at få børn i en forholdsvis sen alder. Samtidig føder kvinderne færre børn, og den periode de giver bryst, er reduceret væsentligt i den vestlige verden. Nu viser en stor videnskabelig undersøgelse, at amning og børnefødsler kan være med til at formindske risikoen for at få brystkræft.
Nr. 10-2002
Genetisk testning for arvelige sygdomme
Resultatet af en genetisk test har konsekvenser både for testpersonen og familien. Landets genetiske klinikker bistår med rådgivning både får og efter genetisk testning.
Nr. 7-2002
Skanning og screening af gravide
Ved ikke-invasive undersøgelser af gravide kan man estimere risikoen for, at fosteret fx har Downs syndrom. Undersøgelserne har mange fordele, men kræver grundig information til de gravide, blandt andet om konsekvensen af at ligge uden for "normalområdet".
Nr. 7-2002
Fosterdiagnostik
For familier, hvor der er kendte arvelige sygdomme, er fosterdiagnostikken en hjælp til at kunne få et raskt barn.
Nr. 7-2002
Vælg det raske æg
Ved præimplantationsdiagnostik undersøger man befrugtede æg for visse arvelige sygdomme. På den måde kan parret sikres et rask barn allerede inden graviditeten er opstået.
Nr. 7-2002
Blødninger undrede hende
Lene Brandt var i mange år plaget af kraftig menstruation. Hverken undersøgelser eller udskrabninger hjalp, indtil hun ved et tilfælde fandt ud af, at problemet skyldtes von Willebrands sygdom.
Nr. 2-2002
Hjælp til kvinder med blødningsproblemer
Kun 161 kvinder af cirka 13.000 ved, at de lider af von Willebrands sygdom.
Nr. 2-2002
Et par linier i lærebogen er ikke nok
Læge Maria Vittrup er med i en kampagne om von Willebrands sygdom, fordi hun selv har haft svært ved at skaffe den nødvendige information.
Nr. 2-2002
Menorrhagi og von Willebrands sygdom
Menorrhagi er et udbredt problem blandt menstruerende kvinder, men ofte kan årsagen til menorrhagi ikke identificeres. I op mod 20% af tilfældene kan menorrhagi skyldes von Willebrands sygdom.
Nr. 2-2002
