Emne: Livsstilssygdomme
"- og så var der lige."
Almenmedicineren Sverre Barfod causerer over konsultationen med manden over 50 år, som har ondt i potensen: Om prioritering mellem tid, hensyn og forventninger.
Nr. 11-2006
Erektil dysfunktion - udredning og behandling
Erektil dysfunktion er hyppigt forekommende og bør betragtes som et symptom forårsaget af en hel række underliggende potentielt alvorlige tilstande.
Nr. 11-2006
Motion forbedrer overlevelse efter tarmkræft
Patienter behandlet for tarmkræft kan forbedre deres chance for at overleve til det dobbelte, hvis de er fysisk aktive.
Nr. 10-2006
Søvnforstyrrelser hos ældre
Ud over de søvnforstyrrende lidelser som fx Restless Legs kan dårlige aften- og nattevaner have en afgørende indflydelse på ældres nattesøvn.
Nr. 10-2006
Rygning påvirker gigten
Rygning påvirker en lang række gigtsygdomme og rykker op på listen over forklaringer på leddegigtens gåde.
Nr. 9-2006
Vandpiber gør unge til rygere
Rapport fra Kræftens Bekæmpelse konkluderer, at det er en farlig modedille at ryge vandpibe. Tobakken indeholder samme skadelige stoffer som cigaretter, og den skaber afhængighed
Nr. 7-2006
Kirurgisk behandling af svær overvægt
Ved gastrisk banding eller bypass af mavesækken taber svært overvægtige sig i gennemsnit mellem 20 og 35 procent. Vægttabet er dog stadig afhængigt af ændringer i livsstilen.
Nr. 7-2006
Prævention der ikke er til at glemme
P-pillen skal tages hver dag, men hver fjerde kvinde glemmer at tage den én dag om måneden. For de glemsomme kan man overveje sikre alternativer som fx spiraler og stave.
Nr. 7-2006
Klamydia - på den nemme måde
Selvom det er blevet mindre ubehageligt at blive undersøgt for klamydia, er der stadig for få, som bliver undersøgt. Og urintesten til mænd bliver i de færreste tilfælde brugt.
Nr. 7-2006
Udsmykninger af kroppen
Hvis man fortryder sin tatovering på lænden, er laserkirurgi vejen frem. Der skal flere behandlinger til, og man skal være forberedt på, at det gør nas at få fjernet.
Nr. 7-2006
Livet efter brystkræft
Flere end 213.000 danskere lever med kræft. En undersøgelse med 3.500 danske kvinder, som har brystkræft, skal kortlægge problemerne med at leve med en kræftsygdom.
Nr. 6-2006
Kan stress mindske risikoen for andet end brystkræft?
Forskerholdet, som tidligere har vist, at stress mindsker risikoen for brystkræft, undersøger nu, om stress også kan mindske risikoen for udviklingen af andre kræftsygdomme.
Nr. 5-2006
Sukkersyge øger risiko for tarmkræft
Mennesker, der lider af type 2 diabetes, har omkring 50 pct. øget risiko for at udvikle tarmkræft sammenlignet med mennesker uden sukkersyge.
Nr. 4-2006
Lys om natten øger risikoen for kræft
Forskere er kommet et vigtigt skridt nærmere i forståelsen af, hvorfor brystkræft opstår. Det kan nemlig skyldes det kunstige lys, vi er i om natten.
Nr. 3-2006
Overbelastningsskader
For at undgå sportsskader som skyldes overbelastning skal man se på idrætsaktiviteten for at vurdere, om det er totalmængden eller intensiteten af udøvelsen, man skal reducere.
Nr. 2-2006
Middelhavskost forlænger livet
Ældre over hele verden spiser vidt forskelligt. Hvor danskerne mest spiser kød og kartofler, spiser franskmænd suppe og svenskerne smør. Men kosten kan være afgørende for livets længde - det har forskere nu undersøgt.
Nr. 12-2005
Rygtræning - hvor gavnligt er det?
Patienter, som har smerter i ryggen i mere end 12 uger, vil have gavn af rygtræning og øvelser. Effekten er derimod lille for øvrige rygpatienter, fortæller kiropraktor.
Nr. 12-2005
Mange seksualpartnere øger risikoen for HPV-virus
Nr. 10-2005
Hypertyreose
Patienter med diffus toxisk struma skal om muligt ophøre med at ryge, idet rygning øger risikoen for tyreoidea associeret øjensygdom og reducerer chancen for succes ved medicinsk antityreoid behandling.
Nr. 10-2005
Kød kan øge risikoen for tarmkræft - mens fisk forebygger
Nr. 9-2005
Apopleksi
Hypertension er stadig den faktor, som øger risikoen mest for at få apopleksi, men atrieflimren og atrieflagren er også vigtige risikofaktorer.
Nr. 9-2005
Anabole steroider
Risikoen for at blive opdaget i en dopingkontrol får sportsudøvere til at skjule forbruget af anabole steroider ved at indtage andre hormonpræparater.
Nr. 7-2005
Jernmangelanæmi - med og uden jernmangel
De hyppigste anæmier kan også skyldes andet end jernmangel. En oplagring af jern i monocyt-makrofagsystemet kan fx få karakter af jernmangel.
Nr. 7-2005
Gastro-oesophageal reflukssygdom
Mange patienter anvender ikke ordet halsbrand til at beskrive symptomerne.
Nr. 6-2005
Kan en million danskere have farligt blodtryk?
En stor dansk befolkningsundersøgelse skal skabe klarhed om udbredelsen af den oversete folkesygdom, forhøjet blodtryk.
Nr. 5-2005
Mandlig infertilitet
Mandlig infertilitet udgør godt en tredjedel af årsagerne til ufrivillig barnløshed. I de fleste tilfælde er årsagen uforklarlig.
Nr. 5-2005
Kirurgisk behandling af perifer atherosklerose
Operation eller ballonudvidelse er en mulighed ved perifer atherosklerose, hvis gangtræningen ikke hjælper. Men hvilken behandling skal man vælge, og hvad kan man forvente?
Nr. 5-2005
Perifer atherosklerose - forebyggelse og medicinsk behandling
Den asymptomatiske og claudicatio patient kan oftest behandles i almen praksis, men patienter med iskæmiske hvilesmerter og sår eller gangræn skal henvises til karkirurgisk afdeling med det samme.
Nr. 5-2005
Ballonudvidelser
Brugen af coatede stents ved ballonudvidelse i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom reducerer hyppigheden af re-stenose til under 10%.
Nr. 5-2005
Forebyggelse af allergi
Risikoen for udvikling af komælksallergi og atopisk eksem hos spædbørn reduceres signifikant ved en enkel diæt i barnets første fire måneder.
Nr. 4-2005
Intrauterin livsstil
Gravide kvinder ved overraskende lidt om risici forbundet med af kaffe, alkohol og rygning, mens de er gravide.
Nr. 4-2005
Europæisk undersøgelse - Frugt og grønt beskytter ikke mod kræft
Nr. 3-2005
20.000 kvinder spørges om livsstil og livmoderhalskræft
Nr. 2-2005
Doping med væksthormon
Væksthormon resulterer i en ophobning af væske i musklerne, men musklerne bliver ikke stærkere af den grund. Misbruget er størst blandt amatør bodybuildere.
Nr. 2-2005
Dokumentarfilm om kræft og seksualitet
Nr. 1-2005
Zoneterapi og kostændring mod smerter
Nr. 12-2004
Rugbrød og kål beskytter måske mod brystkræft
Nr. 12-2004
Infertilitet på grund af få eller manglende ægløsninger
Fedme er en af årsagerne til infertilitet ved få eller manglende ægløsninger. Diæt og motion kan være vejen til ?en graviditet.
Nr. 12-2004
Blodtryksmåling til alle
Seks ud af ti, der er i behandling for forhøjet blodtryk, behandles ikke godt nok. Hjerteforeningen vil have flere til at kende deres blodtryk.
Nr. 11-2004
Motionér som det passer dig
Nr. 11-2004
Klamydia - hvordan smitten begrænses
Den nye urintest er smertefri og skal især få de unge mænd til at lade sig teste for klamydia.
Nr. 11-2004
For vores børns sundhed
Ny klub for småbørn vil gøre det sunde måltid sjovt og spændende både for børn og forældre.
Nr. 6-2004
Statin-behandling ved forebyggelse af hjerte-karsygdom
Statin-behandling er en velintegreret del af de dokumenterede tiltag, der i dag kan tilbydes for at forebygge iskæmisk hjerte-karsygdom.
Nr. 6-2004
HDL-baseret behandling af akut koronar syndrom
Ny forskning viser at HDL-behandling kan få åreforkalkning til at tilbagedannes på kort tid.
Nr. 6-2004
Halv dosis til danskerne
Danskere får mindre kolesterolsænkende medicin end vores europæiske naboer. Men det er ikke nødvendigvis et sundhedstegn.
Nr. 5-2004
Københavnere får recept på kost og motion
Praktiserende læger i København kan nu ordinere både motion og kost på recept til inaktive patienter med livsstilssygdomme.
Nr. 5-2004
Moden til motion og sund mad
Manualer og kataloger skal gøre det lettere at vejlede patienter om den rette dosis motion. Men det skal være lysten, der får 5000 københavnere til at trække i træningsdragten.
Nr. 3-2004
Man kan løbe fra kræftrisikoen
Motion mindsker risikoen for at få kræft
Nr. 2-2004
Migræne og fødevarer
Fødevarer er en af de vigtigste faktorer ved anfald af migræne. Viden om bl.a. aminer kan hjælpe mange patienter.
Nr. 2-2004
Diabetes patienter under lup i praksis
Hos Peter Schultz-Larsen følger sygeplejersken i hans praksis op på behandlingen af patienter med type 2 diabetes.
Nr. 11-2003
Kultur og diabetes skal gå hånd i hånd
Hvis der skal gennemslagskraft i behandlingen af indvandrere og flygtninge med type 2 diabetes, er det nødvendigt at tænke kultur og madvaner med ind i behandling og undervisning.
Nr. 11-2003
Kost - ikke kun rygning - har betydning for risikoen for lungekræft
Ugeskrift for læger har sammenholdt talrige undersøgelser om kost og kosttilskuds betydning for risikoen for at få lungekræft, og er kommet til den konklusion, at selv om rygning stadig er langt den største årsag til lungekræft, så har kostens sammensætning også en væsentlig betydning.
Nr. 10-2003
Rygestopcentret i Århus
Rygestop kræver motivation, og de mest motiverede tager på kursus. Men en ændret rygepolitik i hjemmet gør også en forskel, specielt i indvandrerkredse.
Nr. 9-2003
Alkohol øger risiko for brystkræft
Nr. 9-2003
Fortiden forringer ikke overlevelsen
Chancerne for at overleve en kræftsygdom er de samme for mennesker, som tidligere har levet et stresset liv.
Nr. 9-2003
Nytænkning i diabetes-behandlingen
Diabetesforeningen har udarbejdet en tre-års plan for diabetesbehandling, som kombinerer menneskelige hensyn med god økonomi. Planen, der lægger op til et nyt, tæt samarbejde mellem stat, amt og kommune, er netop blevet præsenteret p8C en række høringer i hele landet.
Nr. 6-2003
Smid fem kilo - og mange smerter
Det er de 5-10 kilos overvægt, der er hårdest ved leddene. Derfor rådes en del mennesker med gigt til at tabe sig.
Nr. 3-2003
Rygning giver hovedpine
Smerter, isposer og Panodil. Næsten alle danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet hovedpine. Regelmæssig hovedpine nedsætter folks livskvalitet og arbejdsevne, og betragtes i dag som en folkesygdom.
Nr. 3-2003
Rp. motion mod depression
Motionsbehandlingen af depression har været længe undervejs. Den første doktor-afhandling om emnet så dagens lys i Norge i 1989, og samtidig begyndte patienterne på Skt. Hans Hospital at løbetræne. Nu sætter Forum for Motion, PLO og DSAM også fokus på motion som anti-depressiv behandling.
Nr. 1-2003
Passiv rygning kan medføre kræft
Nye foruroligende kendsgerninger får Kræftens Bekæmpelse til at sætte passiv rygning på dagsordenen.
Nr. 12-2002
Fysisk aktivitet giver livsenergi
Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund inviterer færdigbehandlede kræftpatienter til at danne netværk, hvor fysisk aktivitet er med til at bane vejen tilbage til et aktivt liv.
Nr. 12-2002
Diabetesforeningen
Fokus på type 2 diabetes
Diabetesforeningen har netop iværksat en omfattende informationskampagne om type 2 diabetes. Et af målene er at medvirke til opsporing af de mindst 100.000 ikke diagnosticerede type 2 diabetikere.
Nr. 12-2002
Mundstatus og tobak
Tandlæger skal aktivt ind i rådgivning og rygestop. Sunde tænder hele livet.
Nr. 11-2002
Smid fem kilo - og mange smerter
Det er de 5-10 kilos overvægt, der er hårdest ved leddene. Derfor rådes en del mennesker med gigt til at tabe sig.
Nr. 11-2002
Rygning og psoriasis
Røde pletter, kløe og skæl. Over 100.000 danskere menes at have psoriasis. En af de bedste behandlinger er at bade i det døde hav. Og kniber det med økonomien kan man måske få råd ved at holde op med at ryge, og samtidig mindske symptomerne. Forskning viser nemlig, at rygning forværrer psoriasis.
Nr. 11-2002
Regelmæssig øjenkontrol til diabetikere
Graden af varig synsreduktion ved diabetes kan begrænses ved regelmæssig screening og rettidig laserbehandling. Undersøgelsen omfatter pupildilatation og oftalmoskopi.
Nr. 11-2002
Den Fynske Model - et eksempel på diabetesomsorg i et amt
"Shared care" er en vigtig del af Fyns Amts behandling af diabetikere. Begrebet dækker over, at kontrollen af diabetespatienter foregår i et tæt samarbejde mellem praktiserende læger og ambulatorier. Amtet tilbyder desuden diabetesskoler og diætister.
Nr. 11-2002
Hvorfor får flere type 2 diabetes?
Mere end en kvart million danskere har type 2 diabetes, hvoraf over halvdelen er udiagnosticerede. Årsagen til, at flere får type 2 diabetes, er primært for meget mad og for lidt motion.
Nr. 11-2002
Når lægen dropper egne råd
Forebyggende samtaler mod hjertesygdom er præget af lægens egen livsstil. - Jeg kan nemmere være på bølgelængde med mine rygende patienter, siger en nikotin-afhængig praktiserende læge.
Nr. 6-2002
Rygestop i Århus
Borgerne i Århus Amt kan få hjælp og støtte til at holde op med at ryge.
Nr. 4-2002
Ryger du?
Spørg alle patienter om rygevaner - dit spørgsmål kan være afgørende.
Nr. 4-2002
Spiseforstyrrede til lægen
Tidligere bulimiker opfordrer læger til mere tid og større lydhørhed, når spiseforstyrrede spørger om hjælp.
Nr. 4-2002
Anoreksi - de unge pigers hemmelighed
Praktiserende læger kan med succes behandle lettere tilfælde af anoreksi.
Nr. 4-2002
Vejen ud af en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse er kroppens meddelelse om, at der er noget galt. Den unge mangler sin indre autoritet og har ikke turdet selv-stændiggøre sig.
Nr. 4-2002
Fed, federe, doven?
Stadig flere mennesker lider af fedme. Vægtkontrol er ikke løsningen, mener psykologen Annette Ilfeldt. Hun ser fedtet som et forsvar mod en svigtende omverden.
Nr. 3-2002
Gigtpatienter lærer at mestre smerter
Gigtsanatoriet i Skælskør har opnået gode resultater ved at fokusere på patientens mulighed for selv at forbedre sin livskvalitet.
Nr. 2-2002
Følsomme luftveje og dårlig form
Resultaterne fra undersøgelsen af skolebørn i Odense.
Nr. 1-2002
